Nyheder
En hilsen fra Pacifique.
- Detaljer
- Visninger: 3826
Anette har sendt os en lille hilsen og nogle billeder af Pacifique. Han har nu boet hos hende i en uge, og er allerede ved at være faldet godt til. Hvor der der dejligt at vi har mulighed for at følge lidt med i hans udvikling, og hvor er det skønt at det netop var Anette der købte Pacifique.
Anette skriver:
Derudover vil jeg da lige fortælle hvordan det går med den lille dreng :) Han startede jo ud med lige at stille sig på min storetå da han kom ud af traileren, så den fik sig lige en ordentlig tur og er stadig noget øm, men det er jo hvad der sker, jeg lånte efterfølgende et par sikkerhedsko, så så er vi ovre det problem ;)
Han er ellers efterhånden faldet rigtig godt til, og har de sidste tre dage været på den store fold sammen med 14 andre heste. Han synes det var meget overvældende i starten, men fandt hurtigt ud af, at der er mange flere legekammerater i sådan en stor flok.. Han har måtte tage imod en del knups fra nogle bestemte hopper, men heldigvis kun overflade skræmmer, så det er ikke noget der går ham på, det tager han blot ved lære af..
De første par dage var han noget forvirret og kunne ikke helt styre sig når han skulle strigles, men det gik hurtigt over og han har siden været dybt eksemplarisk.. igår var han for første gang bundet da jeg spruglede hans ben og det var han bare med på..
Onsdag måtte manen ofre sig ;) Han synes ikke jeg var helt så spændende når jeg rykkede ham sådan i hårene, men han var stadig utrolig flink og endte med at stå stille til sidst.. Først da den blev kortere fandt jeg ud af hvor tyk den egentlig er, så der skal nok fortyndes lidt i den næste gang, så han ikke ligner helt så meget en punker ;)
Torsdag havde jeg fået pudset det hovedtøj jeg har overtaget fra min søster, og tænkte at nu han var så flink og faldet godt til kunne jeg da lige prøve hvordan han tog at få trense i munden.. Det gik utrolig nemt. Han fik lov at beholde grimen på indenunder, så fik han et stykker sukker og derefter kunne jeg få lov at sætte trensen i munden.. Han undrede sig da lige lidt over hvorfor han skulle have sådan noget i munden, men ellers var der intet.. Så vi gik os en rigtig lang tur på alle sommergræsmarkerne i solskinnet med trensen på.
Og igår havde han den så på igen uden grime under :) Så lignede han jo pludselig en helt prof. herre ;) Derefter gik vi i ridehallen, hvor jeg øvede lidt longearbejde.. venstre volte kørte bare derudaf, men vi måtte da lige kæmpe lidt om magten på højre, men efter kun ti minutter overgav han sig og skridtede rundt om mig.. Det vil jeg fortsætte med den næste uge ihvertfald, så han langsomt vænnes til at gå mere og mere i longe før vi tager næste skridt med longegjord og indspændingstøjler..
Sender lige et par billeder med så i kan følge ham lidt i hans nye verden :)