Nyheder
Året der gik
- Detaljer
- Visninger: 4387
Rigtig godt nytår
Et dejligt mildt efterår, en kort jul, som man vist kan kalde ”arbejdsgiverens jul” jo sådant er det for det arbejdende folk, og dem er vi jo nogle stykker af Nytår med krudt og raketter……og vi skriver 2012.
For hver gang vi holder fødselsdag bliver året kortere og kortere, det er med at nyde hver eneste dag. Det gør vi også!
2011 blev året hvor Janni også flyttede hjemmefra, nemlig til Aalborg i en lejlighed sammen med sin kæreste Daniel. Efter ganske kort tid måtte de sande at der manglede noget, nemlig dyr.Janni og Daniel købte dejlige Chelsea.
Hvor blev her stille, pludselig var der ingen at give skylden for at køleskabet var gabende tom og vasketøjskurven helt fuld…… Men bare de skønne børn har det godt, ja så har vi forældre det også godt Heldigvis bor de tæt på så vi ses tit.
Hos os blev det året hvor to hitte katte flyttede ind. Og kokken kom til at elskede leverpostej
Efter endnu en meget hård vinter med meget sne, var forventningerne til foråret store. Fire hopper skulle fole, det er altid spændende. Det blev heldigvis til fire dejlige føl. Et broget hoppeføl efter Temptation, en broget hingst efter Heartbeat, en rød hingst efter Le Mioche og endelig en brun hoppe efter Soreldo. Vores forventninger blev indfriet, alle fire føl var velskabte og folingerne forløb helt uden uheld af nogen art.
Vi har været til tre følskuer i Dansk Varmblod, med tre rigtig gode resultater.
Noa Noa efter Jatrona og Temptation (hendes tredje brogede før i streg) vil vi gerne beholde, hun er en vågen og meget smuk dame med en særdeles god gang. Måske en af vores kommende avlshopper.
Twilight efter Utopia og Soreldo. En fin brun hoppe, er til salg. Hun fik en særdeles god udtalelse til følskuet, hvor især hendes bevægelse blev fremhævet. Et rigtig dejligt føl.
Beat It efter Ping Pong og med Heartbeat som far. Brunbroget hingst. En rigtig hingst, med selvtilliden i orden, og gudesmuk – intet mindre. Han er til salg til den rette køber. Bliver han ikke solgt..Ja så kan han jo bare går her og nyde livet……..og har vi en dårlig dag, går vi bare en tur ud på folden, Beat It kan få solen til at skinne på en gråvejrsdag
Ruder Knægt efter Nathasja og Le Mioche. Et dejligt velgående hingsteføl. En rigtig herre, der nyder opmærksomheden, han er frisk, frejdig og til salg.
|
Trods krisetider valgte vi at ifole tre hopper, de er nu håndundersøgt og stadig drægtige, så det må gerne holde.
Ping Pong er ifolet med Heartbeat, Utopia med Temptation og Nathasja med Le Mioche. Jatrona som er en ældre dame på 20 år holder fri. Men til foråret 2012 skal hun ifoles igen.
Vores hingst Hedens Le Mioche som vi har sammen med Helle og Kristian www.festigaard.dk, er nu ved at være stævnevant. Til foråret vil han igen være at finde på stævnepladserne. En rigtig spændende hingst som vi forventer os meget af.
En stor tak til Helle og Kristian for et rigtig godt samarbejde, som vi har nydt rigtig meget..
2011 blev også året hvor vi var en tur i Holland sammen med Helle og Kristian. Vi så mange spændende ungheste, men størst var dog en køretur i hestevogn i et meget smukt og spændende terræn. Det var vildt…
|
Quintana vores Michellino hoppe kom i tilridning i Hjallerup hos Mads Rom. Efter kort tid var Rikke klar til at tage over. Quintana er en glad hoppe der gerne vil arbejde. Hun står nu i Vilsbæk, hvor Rikke rider hende, og får undervisning. Det fungerer rigtig godt.
En stor tak til jer der stadig sender billeder og små nyheder på mail og sms om vores tidligere heste, det er fantastisk dejligt. Vi nyder det meget. Til sommer håber vi at der bliver mulighed for en tur til sjælland, på vejen vil vi besøge nogle af vores afkom, det glæder vi os meget til.
I skrivende stund er dagen tiltaget med 13 minutter, det går den rigtige vej.
Til slut vil vi begge ønske jer et rigtig godt nytår.
AnneMarie og Kjeld.