Råd og pasning

 

                                   Afstamning - sind:

Dværggeden stammer fra Afrika og er ligesom walliser og nubiske geder indført
via zoologiske
haver og dyreparker. Dværggeden er et lille robust og nøjsomt dyr med et muntert væsen.

Den findes i alle farvevarianter,men de mest kendte er den brune og blå variant,
vi forsøger at avle brogede kid.

Dværggedens kid vokser hurtigt, og er, som alle andre gedekid, fornøjelige at kigge på.

  

                                  Pleje:

Foruden fodringen hører det med til den daglige pleje at være opmærksom på gedens
velbefindende. Trives geden ikke, bliver øjnene matte og pelsen glansløs og strittende.

Man skal være særlig opmærksom på, at geder har let ved at pådrage sig angreb af
indvoldsparasi
tter (orm), især hvis man har dyrene gående på samme græsningsareal
sommeren
igennem.

Der findes forskellige slags indvolds-parasitter,  og ligeledes er der forskellige
parasitdræbende midler.
I juli måned er ormepresset størst.
Kiddene skal også have ormekur, selvom de patter.
Foldskifte en gang om måneden nedsætter ormepresset.

Geder kan også få utøj, og det mest almindelige er den lille flade skællus, der lever af
skæl og døde celler i gedens pels. Man kan enten pudre dyret med et utøjsmiddel to
gange med to ugers mellemrum eller vaske det med et utøjsmiddel.

Det er gedens natur at springe rundt på og vandre i stenede bjergområder, hvor den
slider sine klove hele tiden, derfor vokser klovene langt hurtigere, end den kan nå at slide
dem, under de forhold vi holder geden som husdyr, og det er derfor nødvendigt at klippe
dem.

  

                                                      Stalde og folde:

Jo græsset er altid grønnere…
En god indhegning er guld værd – og godt begyndt – er halvt fuldendt:-)

Det vigtigste krav til staldbygningen er, at gederne har det tørt og trækfrit, men alligevel
med god udluftning. Geder kan sagtens tåle kulde, de producerer blot et tættere lag
underuld, og de skal i koldere perioder have mere strukturfoder at æde.

Der er to forskellige måder at opstalde geder på:

- Løsdrift:- hvor man skal regne med 4 kvm. til hver ged.
Det er vigtigt, at løsdriftstalden indrettes, så alle, selv de svageste, har adgang til foder
og vand. Har gederne fri adgang til udeareal, kan de evt. gå på et mindre indeareal. Det
er blot vigigt at huske, at geder holder meget af at kunne bevæge sig omkring, og at
gederne indbyrdes har et strengt hierarki.

 - Bokse - hvor man regner med 3 kvm. Til hver boks. Boksinddelingen er god til det lille
gedehold, da gederne har fred og ro til at æde.

Det anbefales, at man har stor græsfold, hvor
gederne frit kan bevæge sig, med direkte adgang til stalden. Den kan med fordel indrettes
med forskellige udfordringer - store sten, klatrestativer m. m. Om sommeren bør man
placerer en høhæk – med halm - i folden.
Husk geder hader regn, så de skal altid have mulighed for at komme i læ.

Har man større græsningsarealer kan disse indhegnes til gederne.
Et godt hegn er vigtigt. Vi anbefaler dyrehegn med 2 strømførende tråde indvendigt. Hvis
man undlader den strømførende tråd, risikerer man, at gederne træder hegnet ned, og at
de bruger det til »kløpind«, så det løser sig fra jorden og pælene arbejdes løse.

En anden mulighed er at indhegne med 4 - 6 strømførende tråde, disse sættes 20, 35, 50,
75, 100 og 125 cm over jorden. Denne løsning kræver en kraftig strømgiver.

                                  Sociale behov:

Geder er af natur flokdyr - geder og bukke lever i separate flokke undtagen i brunstsæsonen.
Inden for flokken hos såvel geder som bukke hersker der en streng rangorden,
hvor den dominerende ged eller buk har førsteret til foderet, den bedste hvileplads og så
videre.

Da geder har forskelligt temperament, er det naturligvis meget op til førergeden, hvor
harmonisk en folk fungerer. Nogle geder er meget dominerende og tolererer ikke nogle
andre i nærheden, for eksempel medens hun spiser eller nær hendes kid, medens andre
førergeder tager det mere afslappet og ikke føler trang til at demonstrere deres magt,
medmindre deres førerposition trues.

Har man en flok geder, der er i familie, vil man opleve at flokken er mere harmonisk, end
hvis man bringer voksne dyr fra forskellige besætninger sammen.

Som nybegynder bør man udelukkende anskaffe sig hundyr eller kastrater, da det kræver plads og
erfaring af have bukke. Man lejer så en buk, når gederne skal bedækkes. Bukkene lugter
stærkt i brunstiden, medens hundyr aldrig lugter.

Har man valgt at have buk, kan man lade ham gå sammen med gedeflokken, så har han
hele tiden selskab, men man skal være opmærksom på, at gimmerkid kan blive drægtige
allerede i 3- 4 måneders alderen, og at nogle geder ikke bekymrer sig om årstiden, når de
kommer i brunst - mange dværggeder kan få kid på alle tider
af året.

Vi anbefaler, at man har bukken i en særskilt indhegning så man selv kan bestemme tidspunktet
for bedækningerne.
For at tilgodese bukkens behov for en flok, skal man enten have flere bukke eller et par
kastrater i bukkefolden.

                                            Fodring:

Det allervigtigste er at geden altid har fri adgang til rent frisk vand, god halm og mineraler.
Endelig skal man tildele vitaminer et par gange om ugen.

En ged æder nemt 1 kg halm om dagen (1 kg halm = 0,2 FE), men da geden er ret god til
at strø (udvælger det bedste og smider resten), skal du give op til 3 kg for at den får nok.

Halm og grene er strukturfoder som er nødvendigt for at få en drøvtyggermave til at fungere.
En ged er drøvtygger og den kan dø af mangel på strukturfoder.

Grovfoderet kan for eksempel være hø, wrap, roer, gulerødder, kål eller æbler. Vandet
bør altid være friskt, og geden sætter pris på lunkent vand i vintertiden. Ud over dentte
kan man udmærket anvende grøntsager eller rester fra husholdningen.

Om sommeren trives geder fint på en god græsmark + strukturfoder.

 Fra sensommeren begynder man at give tilskud af foder.

                                                  Hvad gør en ged glad?

Geder elsker at kravle, gnave, løbe, ligge og tygge drøv, og ikke mindst selskab.
                         Giv den mulighed for disse ting, og du har en glad ged.

  

Her en link til info om geder:

https://www.landbrugsinfo.dk/Faar-og-geder/Sider/Kom-godt-i-gang-med-geder-2011-2012.pdf?download=true