Klipning af Alpacaer

Klipning af Alpacaer

 Lidt om Alpacaens fantastiske uld.

Nederst på siden billeder af vores Alpacaer som bliver klippet.

Alpaca uld stammer fra Alpaca´en der lever højt i Andesbjergene.
Ulden er silkeblød og kradser væsentligt mindre end uld fra får,
hvilket gør den til et oplagt valg til bl.a. børnetøj og tøj der bæres direkte på huden.
Samtidig har Alpaca uld en fantastisk isolerende evne, som gør det varmt og
lækkert på kolde vinterdage. Alpaca uld fnugger ikke, og med korrekt vask
og håndtering holder det sig smukt i årevis.

Alpaca ulden findes i 22 naturlige farvenuancer, fra sort til hvid, fra brun til lysebrun og grå
– dette giver stor mulighed for uldprodukter uden tilsatte farvestoffer.
Ulden bliver sorteret efter finhed, farve og længde, alt efter finheden bliver
ulden inddelt i forskellige kvalitetsgrupper:

- Royal Alpaca (mindre end 19 microns),
- Baby Alpaca (22,5 microns),
- Super Fine Alpaca (25,5 microns),
- Huarizo (29 microns),
- Coarse Alpaca (32 microns).

Microns = micrometer, bruges som uldklassifikation og er diameteren på fibrene.
1 mikrometer er en tusindedel af en millimeter, til sammenligning er et menneskehår
ca. 100 mikrometer, altså 4 – 5 gange tykkere end fin alpacauld.

Benævnelse Baby Alpaca, refererer ikke nødvendigvis til dyrets alder.
Alpacaen klippes første gang i 2 års alderen, denne uld er finere end en almindelig voksen alpaca,
men en voksen alpaca kan også levere Baby Alpaca, bl.a. er ulden på halsen af en fin kvalitet.

Alpacaens uld er velegnet til bløde sweatre og trøjer. Alpaca uld hører til de fine uldtyper.
Alpaca uld har længe været brugt som en erstatning for fåreuld til strikning af tøj.
Fibrene er stærkere og blødere end fåreuld og indeholder ingen lanolin. 

 Klipning af vores Alpacaer.

Kjeld har lavet et hæve/sænkebord, som vi bruger når vi klipper vores Alpacaer.
Ulden bliver solgt som rå uld. Eller vi sender det til et spinderi, og får det dejligste garn tilbage.

Klipning selv 1

Klipning selv

Alpaca klipning 4

Alpaca klipning 3

Alpaca klipning5

Uld 1

Uld

 

alpaca klippes 5

 

 alpaca klippes 4